Trin 2: Kortlæg søgeord

Det næste, du skal, er at kortlægge relevante søgeord.

Forestil dig, du er en af jeres brugere, som muligvis intet kender til jeres fagtermer på det område, du formidler viden på. Hvad ville du skrive i Google - eller jeres egen søgemaskine - for at finde den information, du skriver om?

  • Hvilket konkret problem eller spørgsmål kommer brugeren med?

Hvis du har adgang til statistik på jeres eget website kan det give god indsigt i, hvilke ord jeres brugere forventer at kunne finde relevant indhold på.

Typisk skriver brugere meget nært til deres egen situation og bruger helt dagligdags ord.

Værktøjer til søgeordsanalyse:

  • Statistik - hvad søger jeres brugere på
  • Google Trends - hvilke ord bliver generelt brugt mest
  • Synonymordbog, fx synonymet.dk eller sproget.dk, kan være god inspiration til ord, som betyder det samme som en fagterm, men som er langt nemmere at forstå.